Eksistentiel terapi

Mangler livet retning og mening?

Eksistentiel terapi er ikke en egentlig behandling. Det er at have en ved sin side til at finde ud af, hvordan man gerne vil være her i verden.

Nogle er der ikke noget ‘galt’ som sådan, men alligevel trives man ikke. Man nyder ikke livet, som man kunne, og det er svært at mærke, hvad man vil. Man kan føle sig helt lammet af en følelse – eller af fraværet af følelse – uden at vide, hvad man kan gøre for at hjælpe sig selv. Ind i mellem kan det føles, som om en overvældende meningsløshed truer med at gøre hverdagen ligegyldig.

Livet er på en gang det største og mest indviklede mysterium og den længste gentagelse af små banaliteter. Man kan fortabe sig på begge sider.

Ensomhed og livsvalg

Mange har svært ved at få sat ord på det, der foregår i dem. Det kan være være svært at åbne en samtale, når man ikke rigtig ved, hvad der foregår i en. Så man går ofte alene med dem, og det kan føles, som om man lever lidt ved siden af sit eget liv, hvilket er et ensomt sted at være. Det kan også være, at man går med en tvivl om, hvorvidt man skal ændre store ting i sit liv, og det har man ikke altid lyst til at involvere de nærmeste i. Det kan jo også påvirke dem. Eksistentiel terapi giver dig et rum, hvor du helt frit kan tage fat i de spørgsmål, der er vigtige for dig.

Eksistentiel terapi

Der er ikke en standard for, hvordan vi kan gribe det an. Men du er ikke alene om at have svært ved at føle forbindelsen til det, der giver livet retning og mening. Du kan bruge andre mennesker, også selvom det ikke føles sådan.

Eksistentiel terapi giver dig plads til at se på livet, og til at drage nytte af andre menneskers erfaringer og reflektioner. Det kan være, at du på en eller anden måde er et sted i livet, hvor du skal gøre status og tjekke ind med dig selv om, hvordan man skal være i verden fremover. Det behøver ikke være store livsændringer, man har brug for. Lykke handler ikke så meget om hvad og hvor man er, men mere om den måde, man er tilstede på.