Krop og vægt
Vægttab kræver meget
Hvis du er en af de mange mennesker, der har det svært med deres krop, deres vægt og deres udseende, prøver du måske at tabe dig og have kontrol over din spisning. Det kan ende med at blive en kamp fuld af frustration, skam og nederlag, for vægttab kræver meget mere end bare viljestyrke. Der er utallige kure, der lover dig hurtige resultater, og der er også bøger om at lægge livsstilen om på en varig måde. Du har måske prøvet mere end en af dem. Du har sikkert haft held med at få vægten ned, men efter et stykke tid er den gledet tilbage igen. Det er frustrerende, og selvkritikken kan være svær at holde fra døren. Det kan føles som en personlig fiasko, men det er det ikke. Du har ikke svært ved vægttab, det er vægttab, der er svært grænsende til umuligt. I hvert fald, hvis man går til det på den sædvanlige måde.
Psykologien bag spisning
Måden, vi spiser på, handler ikke bare om sult. Der er så mange faktorer, der spiller ind på, hvordan vi spiser, og psykologien er afgørende for vores spisevaner. Det kan godt være, at du i kort tid kan få kontrol over din spisning, og det kan føles stærkt og godt. Men din biologi og psykologi vil komme til at tage over, og så føles det som et nederlag og som at miste styringen over dig selv. Hvis du skal undgå pendul-livet mellem styring og kontroltab, skal du bruge viden i stedet for vilje. Ved at forstå de psykologiske mekanismer bag netop din spisning kan du bedre påvirke den, så du får et balanceret forhold til mad og vægt.
Vind kampen mod vægten
Jeg har skrevet en bog om mindful spisning, og jeg laver workshops og har individuelle forløb i forhold til vægttab og et sundt forhold til din krop.
Med kognitiv terapi og mindful spisning kan dit ønske om en sund vægt og et godt forhold til mad blive til et samarbejde med din krop i stedet for en kamp. Det kan både gøre det nemmere at opnå vægttab og at få det godt med din krop.
Kontakt mig for at høre, om jeg kan hjælpe dig. [wpforms id=”489″]